Grønne smoothies storhitter – hop med på bølgen

Mennesket lever længere og længere. Det skyldes selvfølgelig i høj grad vores evne til at opdage og behandle alverdens sygdomme og skavanker. Men en af grundene er også, at vi ved mere og mere om, hvordan vi skal passe på vores krop, så vores eventyr her på jorden kan vare så længe som overhovedet muligt. Og her spiller sundhed og træning en hovedrolle.

Træning er meget håndgribeligt og ligetil. Det er hårdt og krævende, men vi ved alle sammen, hvad det er, og der er så mange træningsformer, at det er muligt for alle at finde noget træning, som passer til lige præcis dem. Sundhed er et mere diffust begreb. For hvad vil det sige at være sund? Hvordan bliver du sund? Noget af det allervigtigste er din kost. Det kan være en jungle i sig selv, men lad os starte med et enkelt fokuspunkt: en grøn smoothie. Læs med her.

Derfor skal du kaste dig over de grønne bomber

En grøn smoothie er spækket med gode, sunde og kraftfulde ingredienser. Eftersom grøntsager er den primære ingrediens i denne type smoothie, får du en drik, der er fyldt med vitaminer og mineraler. Vi ved alle sammen godt, at vi skal spise masser af grønt hver eneste dag, men de færreste af os er gode til at gøre det. En grøn smoothie er en god måde at komme i mål med dette.

Tips til gode opskrifter

Det siger sig selv, at hovedparten af en grøn smoothie består af grønne grøntsager – deraf den grønne farve. Avocado og spinat er nogle af de allermest brugte ingredienser i en grøn smoothie, da de er milde i smagen, men også grønkål og mynte bliver flittigt brugt. Lime, broccoli og ærter er også gode ingredienser, og vil du have en yderst smagfuld grøn smoothie skulle du prøve at bruge basilikum.

Du kan sagtens tilføje ingredienser, som falder uden for den grønne farve, og stadig få en sund vitaminbombe af en drik. Det kan fx være citron, tomater eller peberfrugt. Og faktisk kan du også lave en smoothie, som ikke er grøn af udseende, men bestemt grøn og sund i indhold. Brug fx gulerod, ingefær og gurkemeje og få en meget kraftfuld smoothie.